De seneste 13 år har jeg engageret mig fuldt ud i at støtte 100-vis af fantastiske kvinder, der befandt sig på kanten af livet.

Min passion er at lede kvinder gennem hverdagens stress, hvor de kan have mistet sig selv af flere grunde, herunder giftige relationer. Mange af disse kvinder er naturlige 'pleasers', alt for vant til at sætte andres behov før deres egne. Om det er med en partner, ven, kollega, chef eller endda en giftig forælder, står jeg her for at hjælpe dig med at genopdage styrken i dig selv.

Stress har mange ansigter, og som pleaser er det særligt vigtigt at genoprette balancen. Mit mål er at guide dig tilbage til indre balance og kærlighed - jeg er her for dig.

 

Mine personlige erfaringer kombineret med min faglige dybde,

er grundlaget for mit arbejde...

 

Mine personlige erfaringer...

Jeg er selv gået vejen. Jeg ved, at det kan være en ekstremt udfordrende proces at afdække og forstå de forskellige elementer i en giftig relation. 

Efter en barndom præget af en alkoholisk far med narcissistiske træk og 12 år med to forhold mærket af narcissistiske overgreb, har jeg forpligtet mig til at støtte kvinder i rejsen mod at genopdage deres indre styrke og kærlighed til sig selv.

De seneste 16 år har jeg dedikeret til uddannelse og personlig udvikling, som inkluderer titler som socialpædagog og lifecoach. Gennem mere end 5000 terapeutiske samtaler står jeg her i dag og deler gerne alle mine erfaringer og redskaber med dig, der læser med.

Mit ønske er, at dette ikke blot er et univers fyldt med teoretisk viden, men snarere et levende hjerteområde, hvor du kan føle og opleve forandringen. Min mission er klar: at guide dig i at opbygge sunde grænser, styrke dit selvværd og skabe en balanceret kærlighed til både dig selv og andre.

3

Uddannelser & erfaringer

Jeg har studeret, hvad der gør et menneske personlighedsforstyrret, og hvordan disse påvirker sine omgivelser. 

  • Bachelor i social-pædagogik med speciale  personlighedsforstyrrelser 
  • To-årig Lift-coach uddannelse 

  • Master stresscoach/vejleder 

  • Adskillige kurser i kommunikation, vejledningsmetoder og processer

  • Skygge Vejleder

  • Kropsterapi (Rosenterapi-Totum-Bevidsthedsberøring)
  • Japansk ansigtsterapi (Japansk Lifting)
  • De seneste ni år har jeg arbejdet som psykologisk coach/mentor, hvor jeg bl.a. har hjulpet mennesker, som har været udsat for psykisk og fysisk overgreb  

  • Tre års erfaring som leder for et mentorkorps, der har hjulpet udsatte mennesker med at komme tættere på arbejdsmarkedet

  • Jeg har udviklet min egen stress mentor uddannelse 

  • Efter jeg har rundet 5.000 individuelle samtaler, er jeg nu stoppet med at tælle

7-kopi

Vi bærer alle rundt på både personlige erfaringer og professionelle roller, og jeg er heldig, at disse to aspekter af mig har fulgtes ad gennem mange år. Min baggrund har formet mit arbejde, og mit arbejde har ligeledes præget mit liv og mine erfaringer.